Eventpulje gør det muligt at realisere succeser
Nakskov 2030’s Eventpulje skal medvirke til at realisere initiativer, som gør Nakskov til en levende og attraktiv by. Med de gode idéer følger succesen – Fejringen af Skoleskibet Danmarks 90 års fødselsdag er et godt eksempel.
På en varm sommerdag i juni ankom skoleskibet til Nakskov og fejrede sin 90 års fødselsdag. I den forbindelse støttede Nakskov 2030’s Eventpulje forskellige aktiviteter på havnen. Alle aktiviteter var en stor succes.
En fejring af Skoleskibet Danmarks 90 års jubilæum var anledning for Nakskov 2030 til at lave et strategisk call i Eventpuljen. Et strategisk call er et rammesættende tema til specifikke aktiviteter. Her kan alle med interesse for at afvikle et event, som understøtter det aktuelle tema søge Eventpuljen.
Solen skinnede og sommeren viste sig fra sin bedste side de dage, hvor Skoleskibet Danmark og Skoleskibet Georg Stage lå til ved Nakskov Havn. Der var lagt op til en række festlige dage på havnen, og det blev det. Programmet var fyldt med forskellige aktiviteter for både store og små. En af arrangørerne, der modtog støtte fra Eventpuljen, var Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster fik støtte til at lave aktiviteter i Havnebygningen. Aktiviteterne skulle engagere børn og familier i fortællingen om havnen, Nakskov Skibsværft, handel og kolonier, globalisering samt Nakskovs unikke fortid og betydning for Danmark som søfartsnation. Det må sige af lykkes.
Der var over 2500 som deltog i netop disse aktiviteter – herunder 1.100 børn. Der blev bygget næsten 600 skibe og uddelt over 800 sømandstatoveringer. Hele ti skoleforløb blev gennemført med i alt 160 elever og 220 personer deltog i den historiske mad quiz.
Vil du også lave et event så læs mere her: