Endnu en istandsættelse er færdig

Nygade 21 efter istandsættelsen. Nu med grønne vinduer og terracotta rød overetage.

For ganske kort tid siden var Nygade 21 gemt væk bag stillads og arbejdende folk. 
Nu står bygningen færdig og har gennemgået en omfattende istandsættelse. Underetagen er blevet gendigtet og de store glaspartier er nu væk. I stedet står nu en muret facade med søjler og kvaderpuds*, som danner rammen om ’Frederiksberg grønne” vinduer. Overetagen er malet med terracotta rød kalkmaling for at skabe en flot sammenhæng med de røde tegl på taget. Resultatet taler for sig selv. 

Nygade 21 med stillads foran imens der arbejdes

Istandsættelser er med til at løfte Nakskovs bygningsarv

Istandsættelsen af Nygade 21 er gennemført med støtte fra Nakskov Bymidtefond. 
Det er dejligt at se de mange færdige istandsættelsesprojekter, som er med til at løfte bygningsarven i Nakskov by. En velbevaret bygningsarv skaber værdi for både borgere og besøgende, der færdes i byen.

*Teknik der imiterer sten