Hvad sker der med saunaen?

Det har været en fornøjelse at se hvor mange mennesker, der hen over jul og nytår har nydt den nye sauna på Hestehovedet. Det er stadig planen, at en vinterbadeforening på sigt skal stå for den daglige drift. Indtil det er etableret arbejder vi i samarbejde med campingpladsen på en adgangsmulighed, hvor man kan købe sig til adgang fx via en app. Vi skal nok melde ud, når vi har fundet den rigtige løsning, og er klar til at tage den i brug.