Borgerarrangement i Havnebygningen

""

Nakskov 2030 inviterer til borgerarrangement om renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj 

Nakskov 2030 inviterer til borgerarrangement om renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj. Arkitektkonkurrencen er afsluttet og der foreligger nu et forslag til at renovere Havnebygningen og skabe et nyt byrum på Honnørkaj. Ambitionen er, at lave et nyt mødested for byens borgere, hvor der er gode muligheder for at mødes, understøtte fællesskaber og afholde spændende events.

Til arrangementet vil Nakskov 2030 fortælle om de foreløbige planer, og så vil der være mulighed for at se Havnebygningen indefra og komme med gode ideer til hvilke aktiviteter der kunne være spændende at have i Havnebygningen og på kajen.

Programmet er:

17.00-17.30: Baggrund for projektet og introduktion til de foreløbige planer for renoveringen.

17.30-18.00: Åbent hus i Havnebygningen. Gå en tur i bygningen og få indtryk af rammerne og mulighederne.  

18.00-18.50: Kom med dine ideer og muligheder: besøg 3 ’stande’ og vær med til at drøfte ideer og muligheder:

  • Stand 1 - Mødestedet (bygningens midterste del): Hvilke aktiviteter kan man forestille sig der? Hvilke aktiviteter i mødestedet kan tiltrække gæster udefra? Hvilke andre eksisterende aktiviteter skal vi være opmærksomme på og koordinere med?

 

  • Stand 2 - Honnørkaj: Hvilke aktiviteter kan man forestille sig der? Hvilke aktiviteter på Honnørkaj kan tiltrække gæster udefra? Hvilke andre eksisterende aktiviteter skal vi være opmærksomme på og koordinere med?

 

  • Stand 3 - Udstilling og besøgscenter: Hvilke historier kan vi fortælle i udstillingsdelen og besøgscenteret? (Der er plads til 5-7 historier af gangen) Hvilke aktiviteter kan der være i tilknytning til udstillingsdelen og besøgscenteret? Hvilke andre museer og lokaliteter kan udstillingsdelen referere til?

 

18.50-19.00 Afslutning og den videre proces.