Bymidtefond har løftet turisme og private investeringer

Butiksdød, nedslidte ejendomme og en bymidte uden liv. Sådan ser virkeligheden ud i mange købstæder. Men efter etableringen af en bymidtefond har man i Nakskov løftet bymidten ved blandt andet at forvandle tomme butikslokaler til boliger. En ny evaluering viser positive effekter for turisme, indbyggertallet og private investeringer.

Som en del af indsatsen Nakskov 2030 etablerede man i 2020 Nakskov Bymidtefond.

På det tidspunkt var mange af bymidtens huse nedslidte og triste at se på. Men skrabede man lidt i overfladen lå kvaliteterne og ventede på at blive trukket frem.

Det skulle bymidtefonden hjælpe til med. Den havde til formål at fremme bymidtens kulturhistoriske værdier og bidrage til en positiv udvikling af Nakskov. Det skulle ske ved at yde støtte til bygningsbevaring og forskønnelse af de lokales byhuse.

Nu har en ny evaluering dokumenteret, at fonden har haft en positiv effekt på byen. Foreløbig er 29 ejendomme sat i stand og tomme butikslokaler er omdannet til boliger. Det har skabt en række positive effekter.

”Det har været overraskende at se, hvor meget projekterne har ændret bybilledet, og i hvor høj grad enkelte projekter kan ændre hele indtrykket af et gadeforløb. Det gør noget ved lysten til at opholde sig eller bosætte sig i bymidten, når ting forfalder og butikker står tomme, og så står man med en negativ spiral. Det optimistiske budskab fra Nakskov er, at der også kan skabes en positiv spiral, når der investeres i bymidten og dens huse,” siger Henrik Madsen, der er leder af Nakskov 2030.

Gennem fonden har private bygningsejere kunnet søge støtte til arkitektfaglig rådgivning og istandsættelsesarbejder af deres fredede og bevaringsværdige bygninger.

”Fonden har virkelig været med til at tydeliggøre byens kulturhistoriske værdi. Ambitionen er, at den arkitektoniske værdi ikke bare skal bevares. Den må meget gerne være højere, når projektet er færdigt. Det sker f.eks. ved at fjerne senere facadeelementer eller ved at genindføre farvede vinduer,” siger Henrik Madsen.

Markant stigning i indbyggertal

En afledt effekt af istandsættelserne er, at der flytter nye folk til bymidten, hvilket i sig selv giver liv og aktivitet. Netop beboelse i bymidten kan være en løsning på at skabe et liv udover detailhandlen.

I Nakskov er indbyggertallet i bymidten gået frem med 8,8% fra 2018 til i dag. Der er en efterspørgsel, men de nye beboere stiller også krav. At nogle af ejendommene omdannes til større boliger af høj kvalitet, kan være med til at tiltrække nye befolkningsgrupper, der vælger at rykke fra parcelhusområderne til byen.

”Når Nakskov 2030 investerer, skal det også få andre til at investere,” forklarer Henrik Madsen. ”Det er vigtigt, at bygningsejerne også lægger hånden på kogepladen.”

Løftet turisters oplevelse

Evalueringen dokumenterer også, at indsatsen har ændret indtrykket af byens centrum, som tidligere blev betragtet som nedslidt. Både for byens borgere og for besøgende er oplevelsen af Nakskov blevet markant forbedret.

Ser man på forvandlingen med et turismeperspektiv er der heller ingen tvivl om, at kvaliteten af bygningsmassen har en afgørende betydning for turisternes døgnforbrug.

”Når der sker et løft i kvaliteten, har det to betydninger: Den ene er, at gæsten får en bedre oplevelse. Den anden er, at gæsten bruger flere penge. Øget kvalitet i oplevelsen gør, at man har lyst til at bruge flere penge” udtaler Lindy Kjøller Destinationschef i Visit Lolland-Falster.

En løsning for ande

Flere undersøgelser har de seneste år vist, hvordan de fysiske butikker og handelslivet i mindre og mellemstore byer er udfordret, og det giver mange steder en død bymidte. Det er også en udfordring i Nakskov, som engang havde et større handelsliv, der spredte sig over flere handelsgader.

En oplagt løsning kan nogle steder være at omdanne butikslokaler til boliger. Den udvikling har Bymidtefonden især understøttet i Vejlegade i Nakskov. Her er fire ejendomme er ændret fra butik til beboelse i stueetagen, og fordi der samtidig er sket en istandsættelse af facaderne i deres helhed, har det ændret oplevelsen af gaden. Det betyder, at handelsgaden nu kun er halvt så lang som tidligere.

Den øvelse kan også være en løsning for andre købstæder.

”Der er ingen tvivl om, at byfonde kan bruges andre steder, hvor de historiske kulturmiljøer er under pres. Men det kræver ikke bare finansiering. Det kræver også et stærkt og vedholdende engagement fra ejernes, arkitektrådgivernes og fra kommunens side. Der skal være en bevarende lokalplan byfonden kan lægge sig op ad, der skal være kvalificerede arkitekter til at rådgive ejerne, og så skal alle parter have vilje til både at ville bevare og udvikle – og det har der i dén grad været i Nakskov, siger Simon Harboe, som er projektchef i den filantropiske forening Realdania, der har finansieret hele bymidtefonden, og fortsætter:

”De bedste eksempler er omdannelsen af tidligere butikker til boliger, genetablering af ældre butiksfacader og alle de ejere som har fået nye, farvede vinduer i deres bygninger. Vi håber at andre købstæder der også kæmper med for lange handelsstrøg og uheldige arkitektoniske løsninger i deres historiske kulturmiljøer vil besøge Nakskov og lade sig inspirere af Bymidtefondens arbejde.”

De seneste fire år har Nakskov Bymidtefond fordelt 21 mio. kroner – hvoraf de 20 mio. kroner er gået til bygningsejerne – til arbejdet med istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger i Nakskovs historiske bymidte.

Læs evalueringen af Nakskov Bymidtefond her